Tryk på tøj
Hvis du vil vise hvem du er, og hvor du kommer fra - er tryk på tekstiler en oplagt mulighed... Vi kan tilbyde tryk i op til 6 farver, på stort set alt hvad man kan forestille sig: T-shirts, Sweat Shirts, kasketter, poser, paraplyer, dragter osv. For at opnå det bedste resultat, har vi flere muligheder for tryk, alt efter opgavens karakter. |
|
Gummitryk (Plastisoltryk) Stærkt tryk med god dækkevne. Bruges oftest ved hvidt tryk på mørke tekstiler. Kan føles "tyk" da farven ligger oven på stoffet. Tåler ikke strygning, da det smelter ved meget høje temperaturer. Tekstiltryk - Direkte Tryk En meget gammel trykmetode, der også kendes som silketryk. Vandbaseret tryk - har ikke samme gode dækevne som gummitryk, men trykket føles næsten ikke, da det trænger ned i stoffet. Direkte tryk er bedst egnet til T-shirts, Sweat Shirts og Poser eller til Skjorter der skal stryges. Koge/strygeægte. |
|
Transfertryk Er ikke tryk direkte på tøjet, men påvarmning af motivet fra specielt transferpapir. Trykket er ikke så holdbart som direkte tryk, men mere fleksibelt med hensyn til både placering og trykantal, da trykket kan "gemmes" og monteres efter behov. Transfertryk har god dækning og klarhed. Bruges på arbejdstøj, caps, paraplyer, tasker og sportsbluser (nummer og sponsorlogo), samt hvor der er mange sømme, knapper og lynlåse. Billig metode ved mindre antal og blandede ordrer. Tåler ikke direkte strygning, og kun tørretumbling på svag varme |
|
Skåret transfer Samme type som transfertryk. Egnet til enkelte tryk, navne o.lign. Fordelen er, at denne løsning ikke kræver produktion af film eller ramme, og er derfor velegnet når fremstilling af transfers tidsmæssigt ikke er muligt eller hvis der kun er få emner. Kontakt os for at finde den bedste løsning til din næste trykopgave. |